Hjælp til at holde sig vågen

Tennis, tennis og atter tennis i de sene nattetimer. Badminton i damesingle, -double og mix og det samme for herrer. Derudover gymnastik med små springakrobater af begge køn. Og så havde jeg nær glemt svømmerne, hvor Pernille Blume svømmede til den store guldmedalje. På vandet foregår der også en hel masse, - her har Danmark stadig mulighed for medaljer. Bolddrengene i håndbold og fodbold er vist også med endnu, selv om det ikke gik så godt mod Frankrig i håndbold idag. At holde sig vågen og ikke gå sukkerkold i disse OL-dage kræver lidt ekstra, - f.eks sort kaffe og en spandauer. Verden udenfor går dog videre selv om jeg ser OL, - der er f.eks. blevet høstet på marken overfor.

Et pip fra en OL-fan

Har lige set åbningsceremonien til OL i Rio. Og jeg har nydt det! Hvorfor er der nok nogen der spørger. De er jo dopede allesammen og der er snyd og korruption i den helt store stil.
Nu er det jo sådan at det handler om fokus. Man kan fokusere på alt hvad der er grimt og negativt i verden, men man kan heldigvis også vælge at fokusere på det smukke og positive, - og det er her mit fokus ligger,  - uden at være naiv. For mig har OL altid stået for noget fantastisk og her er det ikke kun de fantastiske sportspræstationer jeg tænker på. Jeg synes det er så stort at så mange og så forskellige nationer kan enes om at samles i fred og god sportsånd og vise os det ypperste de kan præstere. Jeg satte vækkeuret til kl. 6 i morges, for jeg ville se åbningen. Fantastisk at se den fantasi og forskellighed der var på landenes delegationer. Så kribler det igen i Kirstens rejsegen.

Flot ikke?

Her i Lejre har vi et bjerg. Det hedder Hestebjerget. Det er en gammel istidsaflejring og hvorfor det hedder Hestebjerget ved jeg ikke. Der er tit heste der græsser på bjerget og her er der en der rigtig har stillet sig i positur på toppen, - det kunne jeg ikke stå for.

Rugbrød og havebassin

Så blev der igen bagt et par fine rugbrød. Gider ikke købebrød. For blødt, for mange kerner og så mugner det meget hurtigt. Per savnede også lige mit rugbrød nu da han er rejst til Sverige idag. Derovre kan man jo kun få sødt rugbrød, så han fik rugbrød med. Til gengæld fik jeg så en flaske rødvin. Havebassinet fik også lige en tur, - eller rettere pumpen. Utrolig så meget skidt den suger ind. Nå, men det tager jo højst 10 minutter at rense den og så kan den vel køre en uges tid eller mere. En regnbyge blev det også til, men så blev blomsterne inde vandet og støv og spindelvæv fjernet fra persiennerne. Og så skal der hygges. Det er kortspildag hos Käthe idag.

Ækle fætre og skybrud

I går aftes nåede den varslede torden til Roskilde og Lejre. Var ude ved Bolund da det trak op ude over fjorden. Flot syn. Kørte lige før regnen nåede mig. Kunne godt se at det også trak imod Lejre. Nåede lige hjem i tørvejr. Uvejret gav en del lyn og brag, - og så kom der regulært skybrud. Har aldrig set så meget regn. Heldigvis ligger huset så godt at der aldrig er problemer med oversvømmelse. I fyrrummet var der dog, som ventet, kommet en del vand ind. Der er nemlig en utæthed i taget, derfor en rød plastbalje på fyret. Det startede dog fint til morgen. Det første jeg så da jeg ville kigge til det, var en ækel dræbersnegl på vej op ad garageporten. Og så gik jagten ind. Tror jeg har fanget 30, så dem på billedet er kun ca. halvdelen. Ned i kloakken med dem.

Fine druer i drivhuset

I foråret troede jeg at jeg havde taget livet at vinstokken. Den blev klippet kraftigt tilbage, vistnok for første gang. Død var den dog langtfra. Pludselig væltede det frem med knopper og blade. Tror den havde godt af at blive klippet, for nu er der masser af drueklaser på den. Grønne og sure endnu, - men de bliver inden længe søde og blå. Tror aldrig der har været så mange drueklaser før. Skønt!

Raadvad, - et stykke kulturhistorie

Igår var jeg i Raadvad for at besøge Franz, min stedfar Peter Nitschkes søn. Har aldrig været i Raadvad før. Efter kaffe og lun hjemmebagt kage, gik vi en lang tur i det skønne område med de mange åer, søer og de karakteristiske røde porte. Raadvad ligger jo midt i Dyrehaven. Franz har boet der i mange år og kunne fortælle en masse om stedet. Idag er Raadvad vist mest kendt for knive og andet køkkentøj og det er lidt synd, for Raadvad er et unikt stykke kulturhistorie, bl.a. med gamle fredede arbejderboliger. I 1643 startede man en krudtmølle og en våbensmedje. Senere, omkring 1750 kom Fileværket, hvor der blev hamret, slebet, valset, poleret og drejet i jern. Der blev også brygget øl og malet korn i Raadvad og en overgang lavet snaps. Omkring 1890 startede Raadvad Knivfabrik som var i drift i Raadvad til 1973. Nu er det hele dette stykke kulturhistorie og de smukke omgivelser overtaget af staten og fredet.