Sydney Operaen og dens mange vinkler

Sad lige og faldt i staver over billederne på min pauseskærm som kører diasshow med mine billeder. Her tonede Sydney Operaen så op set fra mange vinkler.

De 5 dage vi var i Sydney boede vi i gåafstand til Operaen og til Harbour Bridge og de virkede som en magnet på os. Vi gik rundt i området flere gange om dagen.

Vejret var med os og vi nød det i fulde drag. Har gået hele vejen omkring Operaen og fik også en guidet rundvisning.

Guiden spurgte hvilke lande deltagerne i rundvisningen kom fra og vi følte os som de eneste danskere meget stolte da hun fortalte om Jørn Utzons fantastiske bygningsværk, - som med rette også er Australiens stolthed.

Sydney er en fantastisk dejlig by og kan varmt anbefales. Bare pokkers at der er så langt derned. Her får i en tur rundt om Operaen. Nyd den som vi gjorde. P.S. De flotte hvide klinker (som er grå ellers ville de blænde) er fragtet til Sydney hele vejen fra Höganäs i Sverige.

Fugleflugt og ønskedrømme

Nogle gange kan man godt ønske sig at man var et andet sted, - ikke bare et andet sted men også i en anden tid. Man skulle have en tidsmaskine ligesom i julekalenderen.  Man sidder bare her i pandekagehuset i et morads af kaotiske følelser og føler sig afmægtig. Føler sig i vejen og ikke velkommen visse steder. Ikke rart vil jeg bare sige. Bestemt ikke rart. Måske bliver det bedre, - arbejder kraftigt på at finde hoved og hale i det hele. Svært, - meget svært endda. Så går tankerne tilbage til Ølstykke, i det lille rækkehus og en bestemt aften der. En aften med drømme, - store drømme og en masse kærlighed. Den aften blev John Denvers sang Somdays are Diamonds vores sang. Håber snart jeg finder et par diamanter,- lige for øjeblikket er der for mange sten. En anden sang, - en med længsler i fandt vi en sommeraften på terrassen. Gad vide hvem vi tænkte på hver især da vi hørte den? Den hedder Pretend to love me tonight og er fra en debutplade med Stevie Agnew.

Årskiftet sidste år og i år

Da vi bor i et stråtækt hus og har naboer som er lidt heftige med nytårskrudtet holder vi altid Nytårsaften hjemme i Pandekagehuset i Lejre. Mellem Jul og Nytår er vi tit i Sverige i vores hus i Påryd. Det var vi både i år og sidste år. Som altid har jeg fotoapparatet i lommen og så er det jo sjovt at kigge tilbage og se forskellen på vejret mellem to år. Sidste år var der meget mildt. Grønt og roligt, - lige til at gå en dejlig tur i skoven. I år var der slædehundekoldt og vi blev indendørs. Ikke en havde lyst at gå tur. Vi kørte fra Lejre 1. juledag i let snevejr og ankom til påryd hvor der ingen sne var men der var hård frost. Der havde sneet på et tidspunkt så der var en smule hvidt.

Juletræet med sin pynt

Her i Pandekagehuset har vi som altid et juletræ. En Normannsgran. Helt op til bjælkerne. Træet har stået i vand udenfor i 14 dage. I mandags kom det så indenfor og der bliver det stående mindst til Hellig Tre Konger den 6. januar. Julepynten er en blanding af gammelt og nyt og så det vi har hentet på vores rejser. Kan se at andre har samme skik for der er julebutikker eller juleting at finde overalt i verden på alle tider af året. Julemanden på træet er hentet i New York, tepotten i Kina, filthjerterne er fra Shetlandsøerne og guldstjernen er fra New Zealand. Den blå/hvide kugle er fra Halifax og den røde er fra Prag. Vi har også en engel med vinger af grøn kløver fra Irland og et sort får fra Island, Det sidst indkøbte er en træting der viser Julemanden i arbejde i sit værksted. Den købte vi i Solvang i USA sidste år. God Jul til alle der læser min blog.

Julehygge i Sagnlandet i Lejre

Sidste lørdag var vi i Sagnlandet Lejre. Der har været gratis adgang i de sidste 3 weekender. Som der plejer at være i julemåneden. Som gamle medlemmer af Sagnlandets Vennekreds var det jo nærmest et must. Vi skulle ud og have et krus varm øl med en smørklat i. Og vi skulle se på alle de skønne ting de har i deres butik. Per fik købt en dejlig vildsvinespegepølse, - de har jo vildsvin i Sagnlandet. Der var godt besøgt derude på trods af at det regnede en hel del og der var temmelig smattet på stierne. I et af Krikkebjerghusene, de gamle landbohuse fra 1800-tallet var der smugkro. Det var nu ikke så ugudeligt som det lyder, for vi mødte Joachim Stender, præsten fra Kirke Saaby som lige havde holdt en lille gudstjeneste før vi ankom. Nu havde tre spillemænd overtaget stuen. Snakkede også med Lars Holten som er leder af Sagnlandet. Sidst vi var sammen med ham var for et par år siden hvor Per og jeg var med til at rejse sten nr. 53 i skibssætningen. Det foregik selvfølgelig om sommeren og varede i flere dage, men den dag vi havde valgt stod regnen ned i stænger hele dagen. Det var en pladret affære.

Halvsløv julehygge og Pers nye pc

I dag er der ikke vejr til andet end indendørs hygge. Så er det jo heldigt at det er det vi planlagt i dag. De sidste dage er der brugt en hel del tid, hjerneceller og tålmodighed. Per har nemlig fået sig en ny bærbar computer med Windows 8 og det er jo noget ganske andet end det vi plejer at bruge. Men nu virker den og den gamle pc er koblet fra og Per har fået ny mail som ikke blander sig med mine. Julegaver er der også blevet lavet, købt og pakket ind. Ikke alle endnu, men de fleste. I dag kommer Søren og Elias til julehygge. Så skal vi spise æbleskiver og drikke gløg. Og så skal vi koge klejner, - i rigtigt svinefedt. Fuglene får det bagefter med fuglefoder i. Til aften skal vi have andelår, brune og hvide kartofler og rødkål, - en rigtig julehyggemiddag. Har også fået lyskæder i træerne udenfor. Hyggeligt i den mørke tid.

Cafe Ostedet og min lille butik i butikken

I lørdags var vi til åbning af Osteds nye cafe. Den hedder Ostedet, - meget fikst navn. Det er Sanne, min frisør, der har den. Sanne er en meget aktiv og skøn dame som åbnede en kombineret salon og tøjbutik i Osted for 7-8 måneder siden. For omkring tre måneder siden stak jeg hovedet indenfor for første gang. Skulle have ny frisure. Nu skulle ørerne frem i lyset, - for første gang i mit liv. I salonen hang der en del malerier af forskellig art. Der var nogle hun selv havde lavet og nogle som andre havde fået lov at hænge op. Vi kom i snak om dem og jeg fortalte at jeg lavede akvareller. Dem kunne jeg da godt få op at hænge og evt. sælge nogen af sagde Sanne. Hun skulle åbne en cafe ved siden af salonen. Der var også smykker, glaskunst og sangskjulere m.v. som hun havde i kommission for nogen og nu har jeg også fået et par hylder i den nyåbnede cafe Ostedet. Synes selv det ser pænt ud, men ville da gerne have en par hylder mere. Nu bliver det så spændende om der er nogen der vil købe mine smykker og akvareller. Senere kommer alle mine akvareller nok derned på en separat udstilling. Spændende.