Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

søndag den 6. oktober 2013

Føler mig lidt underdrejet, - fylder 70 om 4 dage!


I dag er det en uge siden vi forlod Calgary. Kun en uge! Burde have været en måned med alt det vi har nået. Pakket ud, vasket tøj og fået haven op at stå igen. Været til dyrlæge med katten. Jeg har været til maling, vi har været til bowling og været på Bogø. Vi har lavet planlægning og indkøb til at kunne bespise 36 mennesker i alle aldre på lørdag. Vi har også været i Roskilde og hjulpet med at rengøre og "ommøblere" Ulla og Bos hus. De har været så letsindige at sige ja til at min fødselsdag kan holdes der da jeg ikke har plads til så mange i vores hus. Jeg har også brug alle pengene på den nyligt afsluttede rejse så jeg har heller ikke råd at holde festen ude. Glæder mig selvfølgelig til festen og til at se hele familien. Jeg glæder mig også til at få tid til at evaluere vores rejse. Prøvede igår ved hjælp af kort og campingpladsbrochurer at finde ud af hvor vi havde været hvornår. Bare rolig siger Per, - alt er dokumenteret på video. Gad vide hvornår vi får tid at se den? I morgen står den på lidt mere indkøb og maling af loft og stue hos Ulla og Bo. Jo, - vi keder os bestemt ikke.

torsdag den 3. oktober 2013

Hjemme igen


Selv om jeg er hjemme igen er sjælen ikke helt landet endnu! Har været væk en måned. Kom hjem mandag aften fra den helt store tur. Har kørt rundt en autocamper eller RV i det sydvestlige USA, nærmere betegnet Californien, et lille hjørne af Nevada og Utah og en hel del i Arizona. Turen startede med 3 dage i San Fransisco hos min niece, så 19 dage i RV-en, retur til San Fransisco og til sidst 5 dage i Calgary hvor vi besøgte Pers fætter. Vi syntes at bilen vi kørte i var stor. Den var 7,60 m lang og 3 m bred. Med automatgear og cruisecontrol. Det var en god ting syntes Per der hurtigt følte sig hjemme bag rattet. Når vi kom på campingpladserne var vores "Miss America" en af de små, - blev nærsten væk mellem alle de store campingbusser de andre kørte i. Tit med en lille bil på træk bagefter. I USA er alt bare stort. Glæder mig til at fortælle om turen og lave en ny rejsedagbog.

onsdag den 4. september 2013

Sortbjørn med unger i pool




I min søgen efter oplysninger om sortbjørnene i Yosemite faldt jeg over denne skønne video af bjørnemor med 3 unger det tager sig en svalende dukkert i en oppustelig pool i en privat have. Jeg ved ikke hvor det er henne, men sjovt og dejligt ser det da ud. Gad vide om pollen overlevede? Jeg ved heller ikke om jeg ville være helt tryg ved at sende børnene ud at lege i haven sådan lige med det samme. Det kunne jo være at bjørnene havde fået smag for en dukkert i ny og næ.

onsdag den 28. august 2013

Det brænder i Yosemite


For nogle dage siden lød den skrækkelige melding at der var brand i Yosemite. Det var bare en af de omkring 50 brande der for tiden hærger Californien. Men det er ikke en helt almindelig brand. Det er den største brand i Californiens historie. Over 8000 brandfolk kæmper mod ilden i holddrift. Store fly og helikoptere flyver ind med vand som de smider ud. Vandet er orange, - måske er der noget brandhæmmende i det? Vej 120 er spærret. Den går ind i Yosemite gennem Stanislau Nationalpark hvor branden startede den 17. august. Inde i Yosemite Valley er alt stadig åbent og der er andre veje derind. De dygtige brandfolk gør fremskridt og meteorologerne lover køligere og mere fugtigt vejr i de nærmeste dage.

onsdag den 21. august 2013

Yosemite Nationalpark

Fil:YosemitePark2 amk.jpg
Inden længe går turen til USA. En længe planlagt tur som vi glæder os meget til. Et af de steder vi helt bestemt skal besøge er Yosemite Nationalpark. På YouTube ligger der en masse skønne videoer og jeg har kigget på en del af dem. Der ser ud til at være fantastisk smukt. Vandfald, fantastiske bjerge og søer. Skove og græsarealer med en masse dyr. Der bor blandt andet mellem 300 og 500 sortbjørne i Yosemite. Der er mange forskellige hjortearter og masser af fugle og så er der masser af jordegern, Chip & Chap-egern. Der er gode vandrestier hvor man kan vandre med eller uden guide. Der kører også gratis shuttlebusser inde i parken hvor man kan stå af og på ved de steder man gerne vil se nærmere på. Se også "Morning has Broken" i Yosemite.

mandag den 12. august 2013

Himlen er stadig blå



Selv om temperaturen er dalet en del er himlen stadig blå. ihvertfald mellem bygerne. I drivhuset har vi høstet masser af tomater og agurker. Der er blevet syltet polske agurker, asiesyltede agurker og lavet tzatsiki og agurkesalat. Der er spist tomatmadder og salat med tomater og ikke at forglemme en dejlig tomatsuppe. LoneLandmands dejlige opskrift. Nu er efteråret så småt ved at indfinde sig i drivhuset. Visne blade på planterne. Vi nyder dog stadig sommeren udenfor med en bog og en kop kaffe. Endda med en medalje. Og den var fortjent for igår cyklede Per og jeg til Roskilde og retur, - 35 km. Hvad siger i så?

onsdag den 7. august 2013

Kristianopel


På kysten mellem Kalmar og Karlskrona ligger der en lille hyggelig flække som hedder Kristianopel. Den er helt bestemt et besøg værd. Skønne gamle træhuse. En rosenhave hvor man kan købe gamle engelske roser. Den var desværre lukket da vi var der. Der er en dejlig lille havn med en cafe hvor man kan købe kaffe og is og sidde og nyde det ved borde under en parasol. Der er også diverse souvenirbutikker hvor man kan købe maritime ting og meget andet spændende. Byen er gammel. Grundlagt under Christian den Fjerde. Altså et stykke gammel dansk historie.