Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Havearbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Havearbejde. Vis alle opslag

lørdag den 14. maj 2016

Alt er gult og grønt

Så er alle træerne sprunget ud, - næsten. Vi har også haft nogle skønne forårsdage. Skiftet kom meget pludseligt, lige fra frost og sne og hagl og så til høj sol og 20-25 grader. Ikke så sært at der kom fart på naturen. Næsten 2 uger med sol og varme. Så nu er der plantet krukker til, der er plantet porrer, sået ærter og sat løg. Ude i drivhuset er der oplantet agurker, tomater, en melon og en snackpeber, Og i lerpotterne er der nu igen sået tagetes efter at de bleb brugt til fuglefoder i vinter. På marken på den anden side af vejen står rapsen lysende gul og duftende. Det er bare så smukt et syn, - synd at det ikke holder så længe.