Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Cruise America. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cruise America. Vis alle opslag

fredag den 5. april 2013

Rejseplaner i år

Det sydlige Utah i motorhome, USA

Har lige tjekket og fornyet lodder i både Varelotteriet og Landbrugslotteriet. Desværre. Det var heller
ikke denne gang at den store gevinst kom til Lejrevej. En hundredkroneseddel til hver. Det rene tilsætning, - men håbet er jo lysegrønt. Heldigvis er årets store rejse betalt, - stort set. Vi skal selvfølgelig betale brændstof og campingpladser. Rejsen går til USA. Nærmere bestemt den sydvestlige del. I et monsterstort mobilhome. Det bliver spændende at se en bid af dette store land. Udover denne store rejse har vi p.t. ingen andre rejseplaner. Grækenland og Tenerife må sidde over i år, men vi har jo lige købt nye lodder så.... Vi skal jo også på bondegårdsferie i Strø og så er der jo vores skønne hus i Sverige.

søndag den 28. oktober 2012

Detailplanlægning af USA-tur

Lej et motorhome i USA eller CanadaEfter at have nærstuderet det materiale vi fik til rejseforedraget i onsdags er vi nu nået til at sende forespørgsel til MyPlanet vedrørende flybilletter og leje af motorhome. Vi har forespurgt på 3 forskellige vogne. Den mest brugte i USA er C25 fra Cruise America og den er stor. Meget stor synes vi. Der findes også mindre typer, men i C19 fra Cruise America skal man sove i en hems over førerkabinen, - d.v.s. kravle op og ned ad stiger og det har vi ikke lyst til. De andre 2 vi har spurgt om er godt nok mindre men desværre også dyrere. Noget med udbud og efterspørgsel. Nu venter vi spændt på hvad de kan tilbyde og til hvilken pris.