Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Californien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Californien. Vis alle opslag

mandag den 18. november 2013

Rejsedagbog USA 2013 er færdig, - tag med på tur!


Så blev Rejsedagbog USA 2013 færdig. Det tog sin tid, det skulle jo gøres ordentligt uden at blive til en roman i stedet for en dagbog. Der skulle findes interessante og beskrivende links. Der skulle vælges billeder og her var der nok at vælge imellem. Vi har taget omkring1000. Men nu er den der. Med billeder og links og det hele. Tag et kig, - så kan i få en fornemmelse af alt det spændende vi har set og oplevet. Og oplevet har vi! Har kørt på store veje med 5-6 spor i hver retning. Har kørt hundredvis af kilometer på små veje med kun et spor i hver retning. Gode fremkommelige veje alle sammen. Har kørt ca. 4700 km. Kørte i staterne Californien, Nevada, Utah og Arizona. USA i mobilhome kan varmt anbefales. Den bid vi har set af landet var både varierende og flot.

onsdag den 28. august 2013

Det brænder i Yosemite


For nogle dage siden lød den skrækkelige melding at der var brand i Yosemite. Det var bare en af de omkring 50 brande der for tiden hærger Californien. Men det er ikke en helt almindelig brand. Det er den største brand i Californiens historie. Over 8000 brandfolk kæmper mod ilden i holddrift. Store fly og helikoptere flyver ind med vand som de smider ud. Vandet er orange, - måske er der noget brandhæmmende i det? Vej 120 er spærret. Den går ind i Yosemite gennem Stanislau Nationalpark hvor branden startede den 17. august. Inde i Yosemite Valley er alt stadig åbent og der er andre veje derind. De dygtige brandfolk gør fremskridt og meteorologerne lover køligere og mere fugtigt vejr i de nærmeste dage.